Vi har i år lavet en workshop i kreditsikring i samarbejde med Plesner i København. Her vil I få mulighed for at gennemgå cases, så I er klar til at starte på eksamenslæsningen.
Der vil blive introduceret relevante opgaveteknikker og trænet i at arbejde med komplicerede eksamensopgaver. Underviserne hører til blandt Plesners specialister — de giver dig indgående indsigt i principperne for den gode opgavebesvarelse, og de vil dele ud af deres ekspertviden og erfaring, så du får de bedste forudsætninger for et godt eksamensresultat.
Plesners workshop i kreditsikring kommer til at foregå i hos Plesner (Amerika Plads 37, 2100 København Ø) d. 17. december 2014. Der er arrangeret fælles transport med bus fra SDU. Ønsker du ikke at deltage i den fælles transport fra SDU, bedes du meddele det til nm@jfsdu.dk.
Programmet for Plesners workshop i kreditsikring ser sådan ud:
- 07:30-10.00: Bustransport fra SDU (ved svømmehallen) til Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø. Morgenmad vil blive serveret i bussen
- 10:00-12:00: Undervisning
- 12:00-12:30: Frokost
- 12:30-15:00: Undervisning (fortsat)
- 15:15-17-30: Bus til SDU bus med forventet ankomst ved SDU cirka 17.30
Det er gratis at deltage i workshoppen. Dog skal der ved tilmelding betales det depositum på 50 kr.
Når arrangementet er overstået, vil alle der har deltaget få sat det indbetalte depositum på 50 kr. tilbage på deres konto (kreditkortgebyr på 1,10 kr. bliver dog ikke refunderet).
Der er begrænset antal pladser. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet.
Du kan finde arrangementet på Facebook her
Du kan også finde arrangementet på Plesners hjemmeside her
Arrangementet er kun for medlemmer af Juridisk Forening
Er du ikke medlem, kan du blive det her!
UPDATE: DER ER IKKE FLERE PLADSER!
Hvis du ønsker at få en plads til denne workshop i kreditsikring, så skriv en mail til nm@jfsdu.dk, så forsøger vi at skaffe flere pladser!
Er man tilmeldt og er forhindret i at deltage, så meld venligst afbud i god tid så andre får chancen for at deltage (i så fald refunderer vi dit depositum som hvis du deltog).