Den 24. marts kl. 10.00 – 14.00 afholder Juridisk Institut i samarbejde med Juridisk Forening Juridisk Karrieredag og valgfagsmesse på Campustorvet for alle jura- og erhvervsjura-studerende på SDU.
Her har du mulighed for at møde repræsentanter for en lang række private og offentlige virksomheder og myndigheder.
Uanset om du står over for snart at afslutte dit studie, eller om du næsten lige er startet på studiet og blot leder efter et studiejob, så er arrangementet en oplagt anledning til at komme i kontakt med din eventuelle fremtidige arbejdsgiver og høre noget om, hvad de forventer af og kan tilbyde dig.
Der vil desuden blive afholdt en række forskellige faglige workshops, du kan deltage i.
Der vil også være mulighed for at besøge Juridisk Instituts valgfagsstand og høre nærmere om de mange forskellige juridiske valgfag og udlands-/praktikophold, der findes på henholdsvis bachelor- og kandidatstudiet, samt at få nærmere informationer om Cand.jur. og Cand.merc.jur.-uddannelserne.
På messen kan du også møde de faglige vejledere, som kan give dig nyttig information om kandidatstudiets opbygning.
SDU Erhverv deltager og tilbyder hjælp til at få pudset dit CV af, inden du skal søge job.
Endelig har Juridisk Institut en stand, hvor du kan møde nogle af vores ph.d.-stipendiater og høre om forskervejen som en karrieremulighed.
Programmet for Juridisk Karrieredag 2015:
- Kl. 10.00 – 10.15: Officiel åbning af karrieredagen i Panoramaudsigten /v. studieleder Lone Hansen
- Kl. 10.15 – 14.00: Mulighed for at besøge de forskellige stande på Campustorvet
- Kl. 10.15 – 13.15: Workshops i konferencelokalerne
- Kl. 10.15 – 10.45: Selskabsret, lokale O 96
- Kl. 10.45 – 11.15: Forvaltningsret, lokale O 99
- Kl. 11.15 – 11.45: Kriminalret/Erhvervsstrafferet, lokale O 96
- Kl. 11.45 – 12.15: Formueret, lokale O 99
- Kl. 12.15 – 12.45: Entrepriseret/fast ejendom, lokale O 96
- Kl. 12.45 – 13.15: Skatteret, lokale O99
Deltagende virksomheder/myndigheder:
- Andersen Partners Advokatfirma
- Danske Advokater
- De jurastuderendes retshjælp, Odense
- DJØF Studerende
- Faglige vejledere – mød de faglige vejledere for Jura
- Focus Advokater
- Horten Advokatpartnerselskab
- Juridisk Forening
- Justitsministeriet
- Departementet
- Udlændingestyrelsen
- Fyns Politi
- Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith
- Kielberg Advokater
- Kromann Reumert
- Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab
- Odense Kommune
- Plesner Advokatfirma
- Retten I Svendborg
- Retten I Sønderborg
- SDU Erhverv – kom og få hjælp til dit CV
- SKAT
Juridisk Institut deltager med følgende stande:
- Udlands- og praktikophold – kom og hør om mulighederne
- Valgfag, BA
- Valgfag, kandidat
- Fremtid som forsker – kom og mød ph.d.-stipendiater fra Juridisk Institut
Følgende virksomheder/myndigheder står for afviklingen af workshops:
- Selskabsret: Moalem Weitemeyer Bendtsen
- Forvaltningsret: Justitsministeriet
- Kriminalret/Erhvervsstrafferet: Retten i Sønderborg
- Formueret: Andersen & Partners
- Entrepriseret/fast ejendom: Focus Advokater
- Skatteret: SKAT