Har du lyst til at prøve din teoretiske viden af i et studierelevant job, så er chancen her nu.

Advokatkontor i Odense søger 3-4 jura-studerende til et team, der skal indgå som en del af kontoret. Studenterne skal modtage klienter og foretage en første visitering af klienternes sager. Sagerne vil kunne vedrøre alle retsområder, men vil primært være indenfor det formue- og familieretlige område. Kontoret beskæftiger sig endvidere med strafferet og udlændingeret, hvorfor du også vil kunne komme til at behandle spørgsmål inden for disse områder. Endvidere vil du skulle foretage lettere sagsbehandling.

Du skal være open-mindet og kunne arbejde selvstændigt og være dygtig til at skære ind til benet og vurdere om, der er grundlag for at starte en egentlig sag eller om der ingen sag er. Du skal være god til at snakke med mennesker fra alle sociale lag og med forskellig etnisk baggrund, ligesom du skal kunne kommunikere klart og forståeligt både i skrift og gerne tale flere sprog, f.eks. engelsk, arabisk m.v. Du skal selvfølgelig være juridisk velfunderet og have nogle års studier bag dig og gerne være færdig med bachelordelen.

En af studenterne vil endvidere få ansvaret for vedligeholdelse og fornyelse af kontorets hjemmeside, hvorfor kvalifikationer i den henseende vil være en yderligere fordel.

Arbejdstiden vil udgøre 6-9 timer om ugen for hver af studenterne fordelt på 2-3 vagter. Løn i overensstemmelse med sædvanlig studentertarif.

Ansættelsens start forventes at være ultimo januar 2014.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan få ved at kontakte advokat Vilhelm Dickmeiss eller advokatfuldmægtig Niklas Turan Kandemir på kontorets telefon 63 130 130.

Ansøgning skal sendes til:
Advokatfirmaet Dickmeiss
Albani Torv 5 B, st.
5000 Odense C
vd@advokatdickmeiss.dk

Ansøgningsfrist den 15. januar 2014.