Den 3. maj 2013 afholder SDU for første gang Institutdysten.

Her konkurrerer institutterne indbyrdes om en kæmpe pokal, æren og andre fede præmier.

De studerende fra hvert institut dyster både mod hinanden på egne og instituttets vegne. Der vil derfor være præmier til de bedste i hver enkelt konkurrence og til selve vinderen af hele dysten.

Der uddeles point til de 10 bedste i hver konkurrence og for evt. opbakning fra tilskuere, andre fremmødte og andre tilmeldte hold.

Derudover vil udklædning, kampråb, bannere og andet også indgå i vurderingen af opbaknings-pointene.

De udvalgte konkurrencer er følgende:
  • Vandløb
  • Bordfodboldturnering
  • Kongespil
  • Rundbold
  • Fodbold
  • Volleyball
  • Høvdingebold
  • Tæm tyren
  • Backgammon
  • Fifa
  • SDU-rundt stafet
  • Den sexede SDU-quiz
  • Krolf
  • Kasselegen
  • Den store udfordring: består af hotdog-spisning, ringridning på løbehjul og strikning på tid.

For at Juridisk Institut skal vinde dysten, skal vi stille med hold til hver enkelt udfordring – vi kan i alt tilmelde to hold til hver. Nærmere information og deltagerantal om de enkelte udfordringer kommer snarest.

Tilmelding til dysten åbner tirsdag d. 2. april kl. 12.00.

På selve dagen er der undervisningsfri fra kl. 10.00, så undervisningen er ikke til hinder for deltagelse.

For yderligere information eller andre spørgsmål kontakt: pernj09@student.sdu.dk

Kom og dyst med dine medstuderende og vind point til dit institut! 

SDU institutdysten